Losna - ætten

 

Litteratur:
Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 14 - 31
Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)
Regesta Norvegica

 

"En [dom] om odal Jorder som icke skall fyrnn a fall.
Eitleigenn

     Frederick oc Philippus var to sambornne Brøder, Frederich aadte sig Hustru hed Vndena, och med hende Bornn heidt Thordt. Døde først Frederick, og Tuore. Saad tha Vndena y Vurdning effter Bornn sit udj henis Lijfs Dage mett henis Husbands Broders Phlippus sinn Samtøcke.
     Siden bleff Vnndenna anden Gang gifft, och fick Mandt heidt Holthe paa Faffnne, och mett hannom otte Datter heidt Gudrid, och thenne Gudridt arffuidt eller følgede sidenn vlougligh thette forne Gods, som Vndena saad j Vurdning vdj effter henis første gifftings Sønn Tuore, Och effter Gudridt, henis Sønn Enndre Rusting och hanns Datter Hustru Sønuæ, och henis Sønner Niels och Goutthe.
     Menn paa then anden greinn Philippus aadte Sønn heidt Farthinn, Farthinn aadte seg thre Dotter, Margretta, Anna och Gudriedt och Margretta aadte ein Sønn heidt Oluf Bagge, Jomfru Magdalena fader, Anna odte Tuord Matzønn, och hans Brødre, Gudridt ott ein Sønn heidt Jens Annderssønn.
      Tha effter thiltale och giensuar, breffue och Beuijsning paa Baade sider, som for oss i Retten var laugd, och effter som Siette Capittell y Odals Brigden vatter och siger, Adt odals Jordar
Þeir aller, som Moder erffuer effter Barn sit, eller afflaga er gangett vndann Manna, Der schall aldrig  Fyrnnske a falle, medenn skillrickre ere vitner till, Item effter Hagenn Konges Sønn Magnus Konungs Retterbodt, som hand gaff paa sit fiordtende Aars Rigis Regemente, alle Norigs Mendt adt Fader eller Moder Arffuer icke Barnn sit vdj odals Gods, Menn sidr aldeniste y Vurdning theris Lijffs Dage, och effter theris Lijffs Dage, schall neste Barnns Odals Mendt effter barnet samme odall thage.
     Sagde vij saa aff, och endelige dømthe for rette, Adt huis Gods och Arff som thømtts och faldt efter forne Tuoris Dødt, fakdt til forne Philippus Faderbroder sinn, och hannsaffkomme Endog hans Moder Vndena saadt y Vurdning y samme gods, henijs Lijfs tijdt. Och effter henis lifjffs Dage, haffde ingen af henis affkomme ther rett till i nogenn Maade. Menn forne Jomfru Magdalinn vdj henis faders stedt, schulle haffue aff forne gods, Tuord Madtzøn och hans Broder en anden Threiding, Jenns Anderssønn thill Odall, och Effuendelig Eyge, Alle Parhene Magelige skiffte i alle maade, Till ythermere etc.

Utdrag fra byskriver i Bergen og lagmand i Stavanger - Martin Nielssøns protokoll - ca. 1530

 

!. Filippus Erlendssøn til Odensland

 

Filippus Erlendssøn til Odensland n. 1322, 1338 gift med Ingebjørg Erlendsdatter
Erlend Filippussøn til Losna, n. 1366, død 1407, N.R.R, lagmand gift med nn Svalesdatter Smør Margreta Filippusdatter gift 1322 med Arnald Josteinssøn
Margreta hadde sønnen Jon med Sira Haldor Jonssøn.
Fartegn Filippussøn

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b.II s.126  Nummer: 147. Dato: 19 Oktbr. 1322. Sted: Odensland.

Sammendrag: Ni Mænd opregne det Gods og Lösöre, som Philippus Erlendssön (paa Losne) gav sin Datter Margareta i Medgift ved hendes Bryllup med Arnald Josteinssön. (jfr. No. 181 og I. No. 218.)

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Regesta Norvegica b. 4 s. 296f  Nr. 811 1331 mars 25  [Sogn?]

Regest:Vitnebrev om gave fra Eindride Olveson og Øystein på Takle: De var på Osland i Austrheim [sogn dvs Kyrkjebø] kirkemessedagen i kong Håkon [V's] 17 regjeringsår [1315/16], da Arnald Josteinsson festet Margreta Filippusdatter. Ved den anledning lyste Ingebjørg Erlendsdatter at hun hadde gitt Filippus [Erlendsson], sin husbond, 7 mmb i Helleim og 3 mmb i Jdœy i tiende- og fjerdingsgave.

Beseglet av utstederne.

Digitalarkivet Regesta Norvegica

 

Losna-ættens stamfar er som bekjendt Filippus Erlendssøn paa Odensland i Kirkebø i Sogn. Han nevnes første gang i 1322, da han gifter bort sin datter Margreta Filippusdatter til Arnald Josteinssøs (D. N. II. 147). .....
Filippus var gift med Ingebjørg Erlendsdatter og nævnes endnu 1338.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 16

 

 

Margrethe Filippusdatter

Margreta Filippusdatter gift 1322 med Arnald Josteinssøn, .
Margreta hadde sønnen Jon med Sira Haldor Jonssøn, sønn av Angunn

 

Filippus Erlendssøn til Odensland n. 1322, 1338 
gift med Ingebjørg Erlendsdatter
Margrethe Filippusdatter
gift 1322 med Arnald Josteinsøns 
Jon Haldorssøn
(Han ble ættledet i 1338. Far var Sira Haldor Jonssøn)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b.II s.153 Nummer: 180. Dato: 25 Marts 1331. Sted: uden Sted

Sammendrag: Eindrid Ölverssön og Eystein paa Thaklaar kundgjöre, at de vare tilstede dengang Arnald Josteinssön fæstede Margreta Philippusdatter, ved hvilken Leilighed Ingeborg Erlendsdatter havde lyst, at hun havde givet sin
Bonde Philippus 10 Maanedmatsbol i Helleim og Idö i Tiende- og Fjerdingsgave. (jfr. næste No.)

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b.II s.154  Nummer: 181. Dato: 9 April 1331. Sted: [Sogn.]

Sammendrag: Fire Mænd kundgjöre at Thorgils Thordssön og Gunnar Olafssön aflagde Vidnesbyrd for Philippus Erlendssön, at de i 1322 hörte Arnald Josteinssön og hans Hustru Margareta Philippusdatter give sit Samtykke til den
Fjerdings- og Tiende-Gave, som Philippus´s Hustru Ingeborg da gav ham. (jfr. No. 147. 180 og I. No. 218.)

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b.I s.177  Nummer: 218. Dato: 22 Juni 1332. Sted: Bergen

Sammendrag: Thrond Krakasön, Lagmand i Bergen, og Ivar Ome tildømme Philippus Erlendssön (paa Losne) Fjerdings- og Tiende-Gave efter sin Hustru Ingeborg, i Henhold til den ved Datteren Margretas Bryllup med Arnald gjorte Aftale.

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b. I s. 202f Nummer: 253. Dato: 11 Septbr. 1338. Sted: Bergen.

Sammendrag: Erling Vidkunssön i Bjarkö, Gudthorm Paalssön, Provst ved Apostelkirken og Fehirder i Bergen, Heinrek Einarssön, Chorsbroder ved samme Kirke, Ivar Andressön, Gulathings-Lagmand, og Thorgeir paa Stedje, Raadsmand i Bergen vidne, at Margreta Filippusdatter ætledede sin Sön Jon, som hun havde med Sira Haldor Jonssön, og gav ham Gaarden Teitsfjord i Ryfylke, samt at hendes Fader Filippus var tilstede og bifaldt dette.

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Regesta Norvegica b. 5 s. 75f  Nr. 169 1338 sept 11  Bergen

Regest:
Vitnebrev om ættledning fra Erling Vidkunnsson i Bjarkøy, Guttorm Pålsson, prost ved Apostelkirken og fehirde i Bergen, Henrik Einarsson, kannik ved Apostelkirken, Ivar Andresson, gulatingslagmann, og Torgeir [Bjørnsson] på Stedje, rådmann i Bergen: De var samme dag til stede i Nikolaskirken i Bergen, da Margreta Filippusdatter ættledet sin sønn Jon, som hun hadde med sira Halldor Jonsson, og gav ham et stettekar verd 14 øre 1 ørtug og 14 mmb i Tysvær i Tysvær sogn i Ryfylke. Hennes far Filippus [Erlendsson] var nærværende og samtykte i ættledningen. Til stede var også herr Erlings kone, fru Elin Toresdatter, Cecilia i Soppo dottar garde, Angunn, gutten Jons farmor, og andre gode menn.

Beseglet av utstederne og Filippus.

Digitalarkivet Regesta Norvegica

 

Regesta Norvegica b. 4 s. 88  Nr. 185 1322 okt 19  Osland i Kyrkjebø

Regest:
Vitnebrev om bryllupsgaver fra Arne Ormsson, Håkon Ormsson, Ivar [Arneson] lagmann, Erlend prebendarius i Kristkirken i Bergen, Kolbein prest i Vik, Ivar bork, hans bror Torbjørn, Ogmund Erlendsson [pelle] og Svein Bårdsson: Ved bryllupet på Osland samme dag mellom Arnald Josteinsson og Filippus Erlendssons datter Margreta, overlot Filippus henne [i hjemmefølge] senge- og benketøy, klær, smykker og et psalter for til sammen 80 mark 2 øre og 2 ørtuger. Benkegaven hennes var gullsmedarbeider for i alt 12 mark og 6 øre. Hjemmefølge, benkegave og tilgave var til sammen verd 172 mark 4 øre. Filippus skyldte da Arnald 3 mark gull. Disse jordene hadde Margreta i hjemmefølge: I Smedsvik [dvs Skjold] sogn 10 mmb i Stakland, 7 mmb i Hervik, 14 mmb i Tysvær, 7 mmb i Røteseike og 1 1/2 mmb i Kvinnesland; I Avaldsnes sogn 8 mmb i Sunn-Stokke og 1 mmb i Kvalevåg; i Hyllestad sogn 9 mmb i Hovland; til sammen 57 1/2 mmb.

Beseglet av utstederne

Digitalarkivet Regesta Norvegica

 

Erlend Filippussøn

 

Erlend Filippussøn til Losna, n. 1366, død 1407, N.R.R, lagmand gift med nn Svalesdatter Smør
hr. Eindride Erlendssøn til Losna død 1438. R., N.R.R., fehirde med mer Sigrid Erlendsdatter g. 1 m. Haakon Sigurdssøn til Giske og Slinde død 1407. Gift 2 m. Magnus Magnussøn

 

I Riksraaden Erlend Filippussøn til Losna, som nævnes første gang 1366 og døde 1407. Han er stamfar til den gren av slegten, som utdøde paa mandssiden ca. 1452 med hans sønnesøn Ridderen og Riksraaden Erling Endridssøn til Losna.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 16

 

Fartegn Filippussøn

 

Filippus Erlendssøn til Odensland n. 1322, 1338 
gift med Ingebjørg Erlendsdatter
Fartegn Filippussøn 
Filippus Fartegnssøn n. 1411, 1415 Fredrik Fartegnssøn
gift med Undena
a. Fartegn Filippussøn til Simling n. 1411, 1415
gift med Magnhild Jogrimsdatter

b. Samson Filippussøn n, 1421, død 1451 N.R.R
gift med Brynhild Olavsdatter

Tord Fredrikssøn

 

II Fartegn Filippussøn, som ikke sees nevnt i Dipl.Norv., men maa ha været en meget rik mand, da det visstnokmer fra ham det jordegods skriver sig, som gir anledning til den proces som avsluttes med den ovenfor citerte dom.
     Da navnet Fredrik er ret sjeldent i Middelalderen her i landet, kunde det gjettes på at Fartegns hustru var en søster av Sira Tord Fredriksen som nævnes i Valdres 1348. Fartegn Filippussøn ene søn var nemlig Fredrik Fartegnsssøn, med hvem den nævnte dom indførte ætleg begynder. Han var ifølge denne gift med "Undena"
(Et saadant navn er ukjendt, og det ligger nær å anta at Martin Nielsen har misforstått det i den originale dom) og hadde med hende en søn Tord Fredrikssøns. Ingen av disse synes at forekomme i Dipl. Norv. Fredrik døde antagelig ca. 1410 og kort tid der efter hans søn Tord. Undena blev sittende med mandens hele gods uten at skifte med hans bror Filippus Fartegnssøn, hvad denne hadd samtykket i.
     Senere giftet imidlertid Undena sig 2den gang med Holte paa "Faffnne". Han er identisk med raadmand i Bergen Holte Toressøn, som nævnes 1430 og |452 (Se Olaf Sollied: Bergenske raadmænd i middelalderen. Bergen Historiske Forenings skrifter 1926).
     Da så Undena død skulde godset ifølge den i dommen citerte odelsbalk og retterbot tilfaldt Filippus Farteignssøn eller hans arvinger. Imidlertid blev Undenas datter av andet gifte, Gudrid Holtesdatter, sittende med godset. Gudrid nævnes 1452 sammen med faren og en bror Tore Holtessøn, som vel maa være død uten efterslegt, siden han ikke nævnes i ætleggen. Gudrid var da gift med en Svein Torgilssøn, og ætleggen beviser altsaa at denne, som formodet (Olaf Sollied 1. c.), er identisk med Svein Torgilssøn Rustung. Deres søn, raadmand i Bergen Endrid Sveinssøn Rustung nævnes mellem 1479 og 1488 og var da gift med en søster av den Hergorg Torbjørnsdatter, fra hvem slegten Dal stammer.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 16 - 17

 

Filippus Fartegnssøn

 

Fartegn Filippussøns anden søn, Filippus Fartegnssøn, nævnes 1411 og 1415 og har antagelig hørt hjemme i Sogn. Han hadde to sønner.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 18

 

Samson Filippussøn

 

A.    Samson Filippussøn, som nævnes første gang 1421, var væbner 1436, riksraad 1444 og døde paa Øye i Ryfylke antagelig 1451. Han var gift med Brynhild Olavsdatter, men hadde ikke etterslegt. Naar Danmarks Adels Aarbog XIX opfører en Mats Samsonsen som søn av ham og far av de fem Matssønner "av vapen", er hertil at bemerke, at denne bare er en opkonstruert person for å knytte de fem brødre til slegten. Ifølge ætleggen var disse fem dattersønner av Samsons bror Fartegn.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 18

 

Filippus Erlendssøn til Odensland n. 1322, 1338 
gift med Ingebjørg Erlendsdatter
Fartegn Filippussøn 
Filippus Fartegnssøn n. 1411, 1415

Samson Filippussøn n, 1421, død 1451 N.R.R
gift med Brynhild Olavsdatter

 

Fartegn Filippussøn

 

B.    Fartegn Filippussøn. Nævnes første gang 1415 sammen med faren, og var i 1424 bosat paa gaarden Simling i Vestre Slidre i Valdres, som senere like til nutiden har været i hans etterslegts besiddelse. Han var gift med Magnhild Jogrimsdatter, datter av Jogrim Audunssøn, med he\vem han sandsynligvis har fått Simling. Han nævnes siste gang 1451 og maa da ha været en eldre mand.ævnte dom tilkjendt en tredjedel av Fredrik Fartegnssøns gods.

Med ham utdøde Losna-ætten paa mandssiden. Fartegn Filippussøn efterlot seg imidlertid ifølge ætleggen tre døtre: Margretha, Anna og Gudrid Fartegnsdøtre, fra hvem tre kognatiske grener av ætten nedstammer, og hver av disse blev ved n

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 18 - 19

 

Filippus Erlendssøn til Odensland n. 1322, 1338 
gift med Ingebjørg Erlendsdatter
Fartegn Filippussøn 
Filippus Fartegnssøn n. 1411, 1415

Fartegn Filippussøn til Simling n. 1411, 1415
gift med Magnhild Jogrimsdatter

Margreta Anna Gudrid

 

Margreta Fartegnsdatter

 

1.           Margreta Fartegnsdatters efterslegt, Bagge

Margreta Fartegnsdatter har været gift med en Niels (Bagge), som forøvrig ikke er nærmere kjendt. Med ham hadde hun sønnen Olav Nielsen Bagge, som er velkjendt (Biograf. Leks. I). Han nævnes 1488, blev riksraad i 1489, lagmand paa Steig i Nordland 1514 og døde 1525. Han var gift med Anna Pedersdatter, datter av hr. Peder Karlssøn og Bodil Svalesdatter Smør, og fik med henne gaarden Hatteberg i Kvinnherred og Hananger paa Lister. Olav Bagge efterlot sig kun to døtre: Jomfru Anna Olavsdatter, som var abbedisse i Munkeliv i Bergen, og jomfru Magdalena Olavsdatter  til Hatteberg og Hananger, som arvet hele farens gods. Hun blev som nevnt ved dommen tilkjendt en tredjedel av Fredrik Fartegnssøns gods. I 1540 skjænket hun Hananger til Adelus Trondsdatter Benkestok og Hatteberg til Anna Vincentsdatter Lunge, som begge var hendes mødrene frænder. Hendes øvrige gods, deriblant formentlig også hendes part av det tildømte, er vel derimot blitt arvet av hendes nærmeste slegtninger, etterkommere av hendes farmors to søstre.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 19

 

Filippus Erlendssøn til Odensland n. 1322, 1338 
gift med Ingebjørg Erlendsdatter
Fartegn Filippussøn 
Filippus Fartegnssøn n. 1411, 1415

Fartegn Filippussøn til Simling n. 1411, 1415
gift med Magnhild Jogrimsdatter

Margreta Fartegnsdatter
gift med Niels (Bagge)
Oluf Nielsen Bagge død 1525
gift med Anna Pedersdatter
Anna Olavsdatter Magdalena Olavsdatter
r. Peder Karlssøn Bodil Svalesdatter Smør
Anna Pedersdatter
gift med Oluf Nielsen Bagge død 1525 
Anna Olavsdatter Magdalena Olavsdatter

 

Anna Fartegnsdatter

 

1.           Anna Fartegnsdatters efterslegt, Hordalandsgrenen

Anna Fartegnsdatter har været gift med en Mats som ikke er nærmere kjendt. Da deres sønner imidlertid har sit væsentligste jordegods i Hordaland (Ænes, Seim, Tysse, Sundal m.v.) hører Mats sikkert hjemme her. Han er vel på en eller anden maade knyttet til den gamle Mels- (Ænes)-æt f.eks. gjennem Smør eller Dal. At han har vært af adel er utvilsomt. Med sin hustru hadde han i hvert fall fem sønner, som samtlige henregnes som væbnere...

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 19 - 20

 

Filippus Erlendssøn til Odensland n. 1322, 1338 
gift med Ingebjørg Erlendsdatter
Fartegn Filippussøn 
Filippus Fartegnssøn n. 1411, 1415

Fartegn Filippussøn til Simling n. 1411, 1415
gift med Magnhild Jogrimsdatter

Anna
Gift med Mats
Samson Tord Sigurd Olav Fartegn

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b .II s. 817f  Nummer: 1105 Dato: 7 Septbr. 1532. Sted: Bergen.

Sammendrag: Tolv Mænd dömme Fartegn Matssön og hans Brödre at afgive til Hr. Esge Bilde paa hans Svigermoders Vegne den Kiste med Guld, Sölv, Penge og Breve, som deres afdöde Broder, Hr. Henrik Krumedikes Foged, Samson Matssön havde efterladt sig, samt at söge Forlig med Bilde for deres mislige Omgang dermed, eller straffes efter Loven. (jfr. No. 1101.)

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Samson Matssøn død 1530

 

1. Samson Matssøn, Henrik Krummedikes foged i Namdalen 1518, død 1530 og har neppe efterladt sig barn.   

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 20

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b.IX s.459  Nummer: 494 Dato: 8 Septbr. 1518. Sted: Bergen

Sammendrag: Jörgen Hanssön, Embedsmand paa Kongsgaarden i Bergen, gjör vitterligt, at beskeden Mand Samson Matssön har betalt ham paa Hr. Henrik Krummediges Vegne 60 Rhinsgylden, som er Aarets Afgift af Numedals Len.

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b.II s. 814  Nummer: 1101 Dato: 29 Oktbr. 1530. Sted: Bergenhus

Sammendrag:  Thord, Sigurd, Fartegn og Olaf Matssönner love Esge Bilde inden næste St. Olafs Dag at gjöre hans Svigermoder Fru Anna Rudsdatter fuld Rede for deres Broders Samson Matssöns Oppebörsler for Hr. Henrik Krumedike af Numedals Len og af hendes Gods omkring Bergen. (jfr. No. 1105.)

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

 

Tord Matssøn

 

    2. Tord Matssønn nævnes som raadmand i Bergen allerede i 1512 og fungerte sener ved et par anledninger som lagmand. Han er, som Espeland antar, sikkert den av brødrene somnhar oppnådd størst innflydelse. Det er rimeligvis han, som har drevet rettergangen mot de uretmæssige indehavere av Fredrik Fartegnssøns gods med det heldige resultat. De gaarder i Lærdal, de da gjenlevende av brødrene i 1532 solgte til Esge Bilde, turde netop tilhøre deres part av dette gods. Tord Matssøn døde 1531. Hvem han var gift med vites ikke, men han efterlot seg en eneste søn Olav Tordssøn, som nævnes sammen med sine farbrødre i 1532, men visstnok er død ung. Om han er identisk med den Olav Tordson som nævnes 1548 (Y. Nielsen, Espeland) er usikkert. Gaarden Sundal i Kvinnherred, som Tord har eiet, er i hver fald senere kommet til etterkommerne av Tords bror Fartegn.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 20

 

Sigurd Matssøn

 

   3. Sigurd Matssønn til Talgø. I den før nævnte protokol (Thott 1279 fol.) findes ogsaa indtat avskrift av en herredagsdom, dat. 1557 onsdag efter Olai, som angaar arven efter ham og hans første hustru. Dommen er nevnt i en nedenfor anført yngre herredagsdom uten at man hittil har hatt nærmere kjendskap til den. Dommens indhold er: Peder Huitfeldt, N. R. kansler, Chr. Walckendorf, høvidsmand paa Bergenhus, Trond Benkestok til Melø, 7 lagmænd samt borgermester og raad i Bergen kundgjør at 1557 onsdag efter Olai kom for retten ærlig og velbyrdig mand Niels Jenssøn som fuldmægtig for Fartegn Matssøn og tiltalte Sæbjørn og Tore Toressønner og berettet at Fartegns bror Sigurd Matssøn hadde en hustru ved navn Cecilia, med hvem han hadde barn. Ved hendes død hadde Sigurd skiftet sit gods med barnene, men senere døde disse, og faren arvet dem da efter loven. Da saa Sigurd døde tok hustru Cecilias arvinger til sig det faste gods, hvilket Niels Jenssøn mente var uret mot Sigurds arvinger. Dertil svarte Sæbjørn og Tore at Sigurd ikke hadde eiet saa meget fast gods som hustru Cecilia. Der dømtes da, at det gods, som Sigurd og hans hustru hadde eiet, skulde deles i like parter, den ene til Sigurds arvinger og den anden til barnene efter hustru Cecilia. Det jordegods, som Sigurd hadde arvet efter sine barn, burde tilfalde Sæbjørn og Tore, og det gods, Sigurd hadde fått i medgift med hustru Cecilia, skulde ogsaa disse ha ret til at indløse. Sigurds gods skulde tilfalde hans arvinger som foran nevnt.
     Sigurd har altså vært gift med en Cecilia, som først hadde værte gift med en forøvrig ukjendt Tore, med hvem hu hadde de to nævnte sønner Sæbjørn og Tore. Da Sigurd efter 1519 paa sin hustrus vegne arvet Talgø efter en Morten Jonssøn, turde denne være Cecilia's far. Hustru Cecilia og hendes barn med Sigurd maa være død i begyndelsen af 1520-aarene, og da saa senere Sigurd døde, tok hustru Cecilias barn av første gifte til sig det faste gods. Sigurds arvinger anla da sak, som endte med den foran nævnte dom. Av en senere herredagsdom, dat. Bergen 28 august 1578 (N. H. D. I 186) fremgaar at Sæbjørn, som da bodde paa Talgø, og Tore paa Rendø ikke hadde betalt Sigurds arvinger, hvad de var skyldig efter dommen av 1557. Brødrene som heller ikke hadde efterkommet stevningen, blev nu dømt til at betale.
     Det synes videre at fremgaa av de to dommer, at Sigurds eneste arving var hans bror Fartegn, de øvrige brødre eller deres efterslekt turde saaledes være død før?
     Det er eiendommelig at saksøkerne i 1578 er Axel Axelssøn i Bergen paa sin hustrus vegne (hun het Barbara Olufsdatter, se senere) og Johannes Lauritssøn i Valen paa sin mors (Magdalena Christophersdatter Rustung) og medarvingers vegne.Om disse optrær som arvinger efter Sigurd eller som kreditorer er uklart. Acels hustru synes i hvert fald paa en eller anden maate at være knyttet til ætten.
      Etter sin hustru Cecilias død blev Sigurd gift med Inga Torseinsdatter. Hun var datter av Torstein Askjellssøn paa Bjørke paa Voss - den bekjendte "Rike-Torstein" - og bragte sin mand farens svære jordegods. Sigurd og Inga nævnes i et brev av 1534 med to sønner, Børge og Amund Sigurdsønner; disse må imidlertid væe død før forældrene som heller ikke har efterladt sig andre barn. Dette fremgaar av de mange arvestridigheter om Rike-Torsteins gods, som førtes helt ned i det 17de aarhundrede. Det heter nemlig her at arven efter Torstein "blev staaende hos hustru Inga". Hustru Inga overlevde sin mand længe. Se forøvrig om hende og hendes slegt O. Olafsen: Rike-Torstein paa Voss i "Tidsskr. for Hardanger" 1925.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 20 - 22

 

Filippus Erlendssøn til Odensland n. 1322, 1338 
gift med Ingebjørg Erlendsdatter
Fartegn Filippussøn 
Filippus Fartegnssøn n. 1411, 1415

Fartegn Filippussøn til Simling n. 1411, 1415
gift med Magnhild Jogrimsdatter

Anna
Gift med Mats
Sigurd Madssøn
g. 1 med Cecilia som fra et tidligere ekteskap synes å ha sønnene Sæbjørn og Tore Toresønner. Sigurd og Cecilia hadde også barn sammen, men navnet kjennes ikke.
g. 2 med Anna og de hadde sønnnene:
Børge Sigurdssøn Amund Sigurdssøn

 

Olav Matssøn

 

Filippus Erlendssøn til Odensland n. 1322, 1338 
gift med Ingebjørg Erlendsdatter
Fartegn Filippussøn 
Filippus Fartegnssøn n. 1411, 1415

Fartegn Filippussøn til Simling n. 1411, 1415
gift med Magnhild Jogrimsdatter

Anna
Gift med Mats
Olav Madssøn
Barbara
g. Axel Axelssøn
Orm paa Skiftun Liva
g1 Jacob Koll
g2 Aage Olufssøn

 

     4. Olav Matssøn til Tysse nævnes 1518 og 1519 og bodde da paa Ænes, som senere eiedes av hans bror Fartegn. I 1530-aarene skriver han seg til Tysse. Mer vites ikke om ham; heller er det ikke kjendt om han efterlot sig barn, hvilket dog ikke er utelukket. Se nærmere herom nedenfor.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 22

      Det findes en herredagsdom, dat. Bergen 12 juli 1599 (N. H. D. V. 133), hvor Samson Fartegnssøn paa Linga omtales sammen med endel personer, som maa ha været hans slegtninger. Dommen angaar gaarden Amble i Sogn. Her optrær den før nævnte Axel Axelssøn paa sin hustru Barbara Olufsdatters vegne, likeledes en Orm Olufssøn paa Skiftun i Ryfylke. Det omtales ogsaa her at dette gods ikke var blit skiftet mellem de to søstre hustru Margrete og hustru Anna. Disse maa sikkert være de to førstnævnte døtre av Fartegn Filippussøn paa Simling. De i dommen nævnte Barbara og Orm har vel vært søskende. En annen søster av Orm, Liva Olufsdatter var gift I. med Jacob Koll til Næsse i Ryfylke og 2. med Aage Olufssøn (se Koll-ætti i Ryfylke av Asgaut Steinnes). Disse søskende maa ha været knyttet til Losna-ætten og kunne antas at være barn av Olav Matssøn til Tysse
     Orm paa Skiftun kan tænkes at være identisk med Orm Olufssøn paa Hauge i Skaanevik, nævnt i 1591. Denne hadde igjen en bror Ivar Olufssøn og en søster Birgitte Olufsdatter gift med Christoffer Hanssøn paa Iosnes (se H. C. Hjortaas i "Hardanger" 1924).
Orm paa Hauge var antagelig far til Samson Ormsøn paa Tokheim, død 1645, og den bekjendte Ivar Ormssøn paa Ebne.
...
     Vi skal bare nævne at den bekjendte Olav Bagge paa Valen har tilhørt ætten; en søn av ham bærer saaledes Losnanavnet FArtegn; en sønnesøn av Samson Fartegnssøn paa Linga - Olav Fartegnsson (død 1670) - kaldes ogsaa Olav Bagge. Dette bekreftes ogsaa av jordegodsforholdene. Olav Bagge paa Valen har kanskje været en bror av Samson Fartegnssøn paa Linga og Samson paa Linga og Olav Bagge er da antagelig sønnesønner av Olav Matssøn til Tysse.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 24

 

Fartegn Matssøn f. ca. 1485

 

      5. Fartegn Matssøn bodde 1518 paa Seim i Kvinnherad. Seim tilhørte senere Christoffer Trondssøn (Rustung) og kom derefter til dennes datter Margareta, (gift 1. med Jørgen Pederssøn til Onarheim, 2. Amund Lauritssøn Dal). Dette sammen med herredagsdommen av 1578 tyder paa at det paa en eller annen maate har været en forbindelse mellom Fartegn Matssøns og Christoffer Rustungs ætter uten at det for tiden kan paavises. I 1532 skriver Fartegns sig til Ænes, som han hadde overtatt etter broren Olav, her bodde han endnu 1563 og maa da ha været meget gammel.........
Fartegn Matssøn hadde flere barn. Det maa saaledes sikkert være en søn av ham, som omtales i en dom, som ogsaa findes i den før omtalte protokol (Thott 1279 fol.). Denne avskrift som mangler indledningen. men vel maa være fra før 1570- eller 80-aarene, er av følgende indhold: For retten møtte Mats Farteignssøn med sin hustru Sigri (Syri) Jacobsdatter paa den ene side og paa den anden Sigrids barn med hendes første mand sal. Lauritz Gautessøn, Jacob og Samson Lauritssønner, som hadde stevnet hverandre ang. skiftet af Laurits' faste gods. Dommen gik ut paa at Sigrid skulde beholde det odelsgods i Sogn, som hun hadde arvet efter sine forældre, mens Jacob og Samson skulde ha farens odelsgods, som denne hadde arvet efter sine forældre. Denne Mats Fartegnssøn, som altsaa var gift med Sigrid Jacobsdatter, har kanskje efter sin far bodd paa Ænes. Hans søn er sandsynligvis Anders Matssøn paa Ænes, som nævnes allerede 1603 og længe efter; denne eiet meget jordegods og hadde stor etterslegt. Hans datter Kristina var saaledes gift med Anders Hanssøn paa Vaage av den gamle Onarheimæt.
     Mats Fartegnssøns stedbarn, Jakob og Samson maa være identiske med de to eldste kjendte medlemmer av slegten Slee, Jakob Slee i Uppdal (ca. 1600) og Samson Lauritssøn (Slee) paa Kjærland, død 1617. Disse har altsaa vært brødre og sønner av en Laurits Gautessøn, som maa ha levet omkring midten av det 16de aarhundrede og som sandsynligvis er identisk med Laurits Gautesson (Dal), som netop neævnes i 1550, men forøvrig et litet kjendt. Slegterne Slee og Dal vites begge at ha eiet jordegods i Sogn. Herved blir da disse slegter agnatisk knyttet til hverandre; at de forskjellige grener ikke fører samme tilnavn har ingen betydning. Navnet Dal føres saaledes kun av en enkelt gren av den slegt som almindelig gis dette navn. (Om disse slegter se: "Hardanger 1919, s. 9 ff., og 1924 s. 49. Medd. fra Det norske Riksarkiv II s. 153)
      Fartegn Matssøn hadde, som bekjendt ogsaa sønnen Samfson Fartegnssøn, som nævnes 1563 som eier av jordegods i Strandebarm, hvor han endnu 1597 bodde paa gaarden Børseim (Birgisheim). Nu nævnes der en yngre Samson Fartegnssøn paa Linga i 1591 og utover; denne døde 1627 og sies da at være over 90 aar gammel. Naar Espeland opfører Samson paa Linga som sønnesøn av lagmand  Niels Jenssøn til Simling er dette efter tidsforholdene urimelig, da Samson jo er født i 1535. Samson paa Linga har imidlertid intet at gjøre med Niels Jenssøns slegtsgren.
Som barn av Samson paa Børseim nævnes Haldor Samsonssøn paa Vik og Gotskalk Samsonssøn paa Sundal, som var gift med Magdalena Lauritsdatter (Galtung), og mulig en datter Herborg. Som barn av Samson paa Linga nævnes bl. a. Fartegn paa Linga, Holger paa Mæland i Ullensvang og Axel paa Mæland i Skjold. Et diplom av 1638 vedr. dette kuld er kjend (Medd. fra Riksark. II s. 140), men gir ikke klarhet.
     Det findes en herredagsdom, dat. Bergen 12 juli 1599 (N. H. D. V. 133), hvor Samson Fartegnssøn paa Linga omtales sammen med endel personer, som maa ha været hans slegtninger. Dommen angaar gaarden Amble i Sogn. Her optrær den før neævnte Axel Axelssøn paa sin hustru Barbara Olufsdatters vegne, likeledes en Orm Olufssøn paa Skiftun i Ryfylke. Det omtales ogsaa her at dette gods ikke var blit skiftet mellem de to søstre hustru Margrete og hustru Anna. Disse maa sikkert være de to førstnævnte døtre av Fartegn Filippussøn paa Simling. De i dommen nævnte Barbara og Orm har vel vært søskende. En annen søster av Orm, Liva Olufsdatter var gift I. med Jacob Koll til Næsse i Ryfylke og 2. med Aage Olufssøn (se Koll-ætti i Ryfylke av Asgaut Steinnes). Disse søskende maa ha været knyttet til Losna-ætten og kunne antas at være barn av Olav Matssøn til Tysse

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 22 -24

 

Gudrid Fartegnsdatter

 

Filippus Erlendssøn til Odensland n. 1322, 1338 
gift med Ingebjørg Erlendsdatter
Fartegn Filippussøn 
Filippus Fartegnssøn n. 1411, 1415

Fartegn Filippussøn til Simling n. 1411, 1415
gift med Magnhild Jogrimsdatter

Gudrid 
gift med Anders
Jens Anderssøn

 

         Gudrid Fartegnsdatter var gift med en Anders som ikke er nærmere kjendt, men som sikkert liksom Fartegn Filippussøns andre svigersønner har været av jevnbyrdig æt. Det kunde tænkes at han tilhørte en av de gamle adelsætter i Sogn, som Absalon Pederssøn omtaler (N.M.I)
          Anders og Gudrid hadde sønnen Jens Anderssøn, som vites at ha eiet meget jordegods, foruten Simling i Valdres, saaledes bl. a. Tandle i Lyster og Tjugum paa Balestrand. Om ham og hans efterslegt fives oplysninger i en serie gamle brev, som nu findes i de Heibergske samlinger paa Amble i Sogn (avskrifter i Riksarkivet). Det ældste brev, som er av særlig interesse for slegtens genealogi, skal her meddeles in extenso, tre av de øvrige i utdrag:  

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 24-25

 

Gammelt brev med opplysninger om Jens Anderssøn og hans etterslekt (Heibergske samlinger)

(1) "Wij Effterschrifne Lauris Hannsenn, Borgermester vdj Bergenn, Niels Bjørnsenn, Raaedmand, Mickell Iennsenn, Mogens Bugge, Iens Koch, Ienns Thonissenn och Iehann Andersen, Borgere wdj Bergenn, Kienndis och witherliigt giøre for alle met thett wort Offnne Breff alt Aar effter Guds byrdt 1592 denn 24 Junij ware wij Offuer enn wennlig forliigilse Mellom thuenne Brøder Sønner weid Naffnn Iens Samsonnsenn paa thend ene siide och Samsonn Nielsenn paa thennd Anndenn siide om enn Arff, som er faldenn Effter deris godefader weid Naffn Ienns Anndersenn, huis siell gud Naade, Och Efferdj Ienns Samsonsenn siiger nu Beklaged Att haffue mist sitt federnne goids vdj langsom tiid och ther paa Anuentt stoer och Megenn Omkost met Lannge Reiser og møgenn Rettergangh Och mere her Effter wille falde om sagen lenger skulle driiffuis til Rette epter Lougenn, Ther fore haffue the nu Begge giffuit thenom wdj enn vennliig och Endelig Contragt och forligelse wdj saa maade som her epther følger, først haffuer Samsonn Nielsen Opladit til sin Kiere frennde Ienns Samsonsenn thuo løpa leige wdj enn Iordt weed Naffnn Tanndlou, som ligenndis er wdj Goupne wdj Sogenn, som hanom Arffueliigen war tillfaldenn efter sinn fader Niels Iennssenn. Thisligiste, haffuer Samsonn Nielsenn fraa siig Anduordit thet Odils Breff, som ljuder paa forne Tanndlou, och til Ienns Samsonsenn, huilcke forschrefnne thuo løps leie Samsonn Nielssen haffuer nu met sinn egenn frij willig Affhenndt fraa sigh, sinn hustrue, Barnn Och Arffuinger och til hanns Kiere frennde Ienns Samsonsenn, hans Arffuinger och Effter Komere till Euigh egenn och Odill, Wigenn  Kallit Aff Samsoinn Nielsenn eller nogenn hanns Effter Komere epther denne dagh wdj nogenn maade, meenn the Anndre thuo løps leie, som Iens Samsonsenn och hanns broder Samsonn Samsonnsenn til fornne Aatte vdi forschrefne Tanndlou och thenom vdi Arff wor tilfaldendenn til fornne epther deris fader Samsonn Ienssen, ere icke her wdj Beregnit. Sameledes ere the Och wdj wenligheid forligt och fordragnne Om huis Kosthold og thering som Ienns Samsonsenn met langsom Rettergang haffuer giort, Saa thet her met skall were och Bliffue enn Euigh døid och Afftallenn saeg for thenom Bode for føed och wfføed, wnndertaginndis Hues grunnder som er ligenndis wdj Byenn, som Ienns Nielsenn haffuer Bort soldt, thenom haffuer Ienns Samsonnsenn siig forbeholdit till widere Retterganng sinn Anpart der wdj att haffue och Bekommit Tiill Idermere vindisbiurd Trøcker wij wore Signetter her nedenn wnnder, Actum Bergen Anno die ut supra"

(syv segl)

På baksiden staa:
Samsinng Nielsens breff paa den forligelses maall, som er schied emellom hannom och Iens Samzzingsen Ao 92.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 26

    (2) Forlik dat. Bergen 27 juni 1616, mellem Jens Samsonssøn paa Sandvik i Lyster paa den ene side, Niels Jenssøn paa Simling og Niels Samsonssøn paa Tjugum paa den anden, angaaende al den tvist som hadde været mellem deres forældre og mellem dem selv om deres odelsgods i Tjugum, Simling og andre gaarder. Jens Samsonssøn fraskriver sig nu for sig og sine arvinger enhver ret til Tjugum og Simling, som fremdeles skal tilhøre Niels Samsonssøn og Niels Jenssøn. Vidner var Søfren Christensen og Mikkel Pederssøn, borgere i Bergen.
     Lagmanden i Bergen Hans Glad har paategnet forliket, at da der allerede var faldt dom i saken paa lagtinget, fremkom partene med dette forlik, som han da konfirmerer.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 26

    (3) Lagmandsdom, dat. Bergen 18 juni 1618, mellem Niels Samsonssøn paa Tjugum og Sjur Sjurssøn paa Hylland angaaende landskylden av Hylland, som Niels mente tilkom ham, da det var hans fars odel. Det oplyses at Niels' far Samson Nielssøn i 1568 hadde pantsat 2 pd. smør i denne gaard til Oluf Gunderssøn til Ytre Slinde1, men at dette pant senere var blit indløst igjen. Imidlertid hadde Oluf Gunderssøns sønnesøn Gunder Gunderssøn 1603 pantsat endel jordegods, deriblandt ogsaa noget i Hylland, til Mikkel Jenssøn, borgermester i Bergen, og Sjur hadde saa betalt landskyld til Mikkel og efter dennes død til enken Maren Gotskalksdatter.
   Ved en seksmandsdom, avsagt den 13 mars 1608, var Samson Nielssøn blitt tildømt landskylden, og denne dom blir nu stadfæstet av lagmanden.

1 Han tilhørte en gammel adelsæt Oxefot i Sogn, Absalon Pederssøn omtaler i sin Norges Beskrivelse "de Oxeføddder paa Slinde som meget gammel norsk adel, men man har hittil ikke hat noget nærmere kjendskap til dem. En datter av Oluf Gunderssøn var gift med Lauritz Olufssøn paa Vonge, hvis søster Gyrvhild var gift med Torbjørn Gautessøn (Dal). En bror av Oluf Gunderssøn var farfar til Else Eriksdatter, gift med hr. Paul Mattsøn Alstrup, sogneprest til Kvinnherad, og til Birgitte Eriksdtr., gift med Jørgen Jørgenssøn.
   Ætten Oxefot gik i løpet av det 16de aarhundrede over i bondestand. Det samme var ogsaa tilfældet med to andre adelsætter i Sogn, Soop og Beyer, som dog ogsaa hadde repræsentanter i den geistlige stand.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 26 - 27

    (4) Lagmand Hans Glad

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 27

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b. I s. 779f Nummer: 1068. Dato: 2 Septbr. 1524. Sted: Bergen

Sammendrag: Norges Riges Raad undersöger Slægten Rostungs Familieforhold i Anledning af en Arvesag mellem Gaute Ivarssön og Olaf Mikkelssön om Hustru Sunnive Endridsdatters efterladte Gods, som det tildömmer Gautes Moder Hustru Herborg Thorbjörnsdatter, og de af Olaf fremlagte Breve erklæres falske og blive af Rigsraadet sönderskaarne.

Personer: Gaute Ivarssön, Olaf Mikkelssön, Hustru Sunnive Endridsdatter, Hustru Herborg Thorbjörnsdatter, Oluff Erchebiskop j Trondem, Hoskoldtt j Staffuangher, Magnus i Hammar, Oloff i Berghen, Hans j Osloo, Jon j Hoole j Islandtt, Wincentius Lunge, Oluff Galle, Goude Galle, Jachim Griis, Erick Wgropp, Oluff Bagge, Erick Ericsson, Johan Kruko, Goude Jwarsson, Torgils Rostung, Suen Torgilssøn, Gudrun Torgilsdatter, Endridtt Suenssøn, Michell. 
Steder/gårder:

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Eindrid Rustung

 

           Endrid Rustung arvet da det omtalte gods efter sin mor, og efter hans død gik det over til hans eneste arving, datteren hustru Sunnive Endridsdatter Rustung, som nævnes 1512 som gift med Hans Kruckow. Ætleggen nævner hustru Sunnive's to "sønner" Niels og Gaute og synes å maatte forstaaes slik, ar disse hadde arvet godset efter sin mor, og at det altsaa var dem det blev fradømt. Imidlertid vet vi med sikkerhet at hustru Sunnive døde uten at efterlade sig barn, idet arven efter hende ved riksraadets dom av 2 september 1524 blev tilkjendt hendes nævnte moster, hustru Herborg Torbjørnsdatter (D.N. I 1068).
           Det kunde vel tenkes at Sunniva har hatt barn som er døde før hende, men der skulda da ikke være nogen grund til at nævne dem i ætleggen, som kun opstiller arvelinjerne. Dersuten er hverken Niels eller Gaute Kruckow nvn. Endelig maatte i saa tilfælde dommen, som fradømte hustru Sunniva godset være faldt før 1524, mens det paa den anden side fremgaar av denne at en av de rettmessige arvinger til godset, Olav Bagge, da allerede forinden var død. Da det nu vites at Olaf Bagge først avgik ved døden 1525, lar disse data sig ikke forene. Forklaringen maa utvilsomt være at ætleggens : "sønner" er feil for "arvinger" - en feil, som turde skyldes avskriveren IMartin Nielssøn) og er let forklarlig.
            En av hustru Sunnivas arvinger bar ihvertgall navnet Gaute, nemlig Gaute Ivarssøn (Dal), der nævnes 1512 - 50 og var en søn av hustru Herborg Torbjørnsdatter. Det er sandsynligvis han og en forøvrig ukjendt bror som nævnes i ætleggen, og det er da disse to som ved dommen blir frakjendt det gods, som i saa lang tid hadde været i urætmessig eie.

Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 17-18

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b. I s. 779f Nummer: 1068. Dato: 2 Septbr. 1524. Sted: Bergen

Sammendrag: Norges Riges Raad undersöger Slægten Rostungs Familieforhold i Anledning af en Arvesag mellem Gaute Ivarssön og Olaf Mikkelssön om Hustru Sunnive Endridsdatters efterladte Gods, som det tildömmer Gautes Moder Hustru Herborg Thorbjörnsdatter, og de af Olaf fremlagte Breve erklæres falske og blive af Rigsraadet sönderskaarne.

Personer: Gaute Ivarssön, Olaf Mikkelssön, Hustru Sunnive Endridsdatter, Hustru Herborg Thorbjörnsdatter, Oluff Erchebiskop j Trondem, Hoskoldtt j Staffuangher, Magnus i Hammar, Oloff i Berghen, Hans j Osloo, Jon j Hoole j Islandtt, Wincentius Lunge, Oluff Galle, Goude Galle, Jachim Griis, Erick Wgropp, Oluff Bagge, Erick Ericsson, Johan Kruko, Goude Jwarsson, Torgils Rostung, Suen Torgilssøn, Gudrun Torgilsdatter, Endridtt Suenssøn, Michell. 
Steder/gårder:

Brevtekst (fra den trykte utgaven