Oslo
30 Juni 1580.
Dom
emellom Peder Thwille paa Melwidt paa Jngeborig Byrisdaters i Bo, hindis wegne
och Engelbret paa Netteland, liudendis vt sequitur: |
[Jørgen
Skram]
G.
a. v., at aar epther gudtz byrdt 1580 thennd 30 junij her vdj Opsloo paa
raadstuffuen, offuorwerendis erliig och Welbyrdiige mend Oluff Calips thil
Thoszog, Daniel Bild til Nesz, Fréderich Lange til Marckie, Hans Lindennon lil
Drenderup,. Henrich Brockenhus til Ellin, Hans Pedersen til Seem, Peder
Jffuerszen tliil Freszie, Erich Brockenhus til Strøm och Peder Brockenhus til
Hoffwin. War schicket Peder Thwille paa Melwidt, fuldmechtige paa Jngeborig
Byrisdaters wegne i Buo paa thend ene och hagde vdj rette steffnit Engelbret paa
Nettelannd paa thend annden side ocb hannom tiltbalede for en steffning, hand
hagde ladet lesze oftuer hannom, och hand Ickj haffuer wille møt vdj rette, och
for nogen steffninger, som hand wlogligen schulle haffue steffnit Jngeborig
Byris dater med for Melwe och Melwe gotz. Ocb berette forne Peder
Thwille, huorledis forne Engebret med same steffninger formedelst wrang
vndenviszening schal haffue forhueuffuet dome paa forne Mielwe och
Melwe gotz bode paa Bergenn raadstuffue ocli her for kong. may: fuldmechtige med
vret, som hand miente, huelcket gotz hun nu sidenn egienn schal haffue bekommit
dom paa, och fremlagde 12 lagrettes
mendtz dom vdj Romszdalen, thette neste forgangne aar 1579 thend 25 aprilis paa
ret følckesting paa Widøø vdgiffuet, liudendis vdj sin miening, forne
Peder Thwille paa forne Jngeborig Byrrisdaters. Oluff Olszens
eptherleffuersches, wegne och hindis arffuinge schal nyde och følge Mielwe och
Mielve gotz epther dend dag, epther som thet tilfornne giordt haffuer, end til
forne Engelbret Olszenn eller hans fuldmechtige kand komme med
widere ocb sandere breff, och findis vdj forne laugrettismendtz dom
at were jnddragit, huorledis paa same tidt schal were paa thingit jndkomit renn
widt naffn Gunder och lod lesze enn fuldmact same tidt, som hand hagde aff forne
Engelbredt Olszen. som ther vdj formeldis at schulle haffue liud om nogenn
werff och erinde, hand schulle for hannom wdrette ther vdj Romszdalerin, soin
hand och mundtligen schulle sagt sig at were leigit til, och jnggenn fuldmact at
haffue, paa thet hannd schulle søge rettergang med nogenn om forne
gotz, dog schal forne Gunder haffuo fremlagt en copie aff enn dom,
som neste forganngen aar paa Opslo raadstuffue aff kong. may: fuldmechtige och
tilforordnede raadt och goede mend, som her seniste jndschicket war, och
mieninge laugmend, som tha tilstede war, vdgiffuet, huelcken same dom forne
laugrettis mend the ther vdj bekiennder at were lest for thennom ordt frann ordt
artickels wisze och med sin jndholdelsze stadfeste en dom, forne
Engelbret Olszen paa Bergenn raadstuffue hiagde bekommit, och tilspurde forne
Gunder, om ther war nogen, som same dom wille driffue, huelcket alle nectede,
epther som same dom wider formelder, och her hoes berette forne
Peder Thwille, at the prob och windisbyrdt, epther huelcke forne
Engelbret forne domme boede aff kong. mav: fuldmechtige och
anderstedtz bekommit haffuer, the schulle ickj findis saa loglig och
retferdcligen, som thet sig burde, och miente hannom ther med at haffue giort
wret, at hand slig prob och windisbyrdt schulle for dom haffue førdt, och
berette, at hand och endnu tilmed schulle giøre hannom forfang paa forne
Mielwe och Mielwe gotz och ther for platzet och steffnit hannom emod forne
lagrettes mendtz doms liudelsze, och at bannd vdj forganngen aar hagde steffnet
hannom till Bergen, och ickj hannd ther wille møde och giffue hannom nogen sag
vdj nogen maade, och satte ther for wel vdj alle rette. om forne
Mielwe och Mielwe gotz ickj eptber forne hans lagrettis mendtz doms
liudelsze burde hannom paa forne Jngeborig Byrgisdaters wegne
angerløsz at følge och forne Engelbret at staa hannom till rette
for huisz wrang prob, hand thagit och forhuerffnet haffuer, och for the
steffninger och domme, hand offuer Jngeborig Byrgis dater paa Mielwe och Mielwe
gotz forhuerffuet hagde, och for at hand i fiordt haffde steffnt hannom til
Bergen och ther offuer nød hannoni til at drage didt sig ickj thill ringe
schade elle forsømelsze. Dog kunde forne Peder Thwiile thet ickj
anderledis beuisze, end som hannd sielff berette, at forne Engelbret
nogenn falsche prob eller wrang domme eller steffning forhuerffuet haffuer. Tha
er nu møt forne
Engelbret och emod huisz forne Peder Thwille berette, hannom
wloglig at schulle haffue steffnt Jngeborig Byrisdater for Mielwe ocb Mielwe
gotz, och paa thet fomedelst vvran wnderwiszning at schulle
haffue fangit dom, miente
hand thet ickj saa schulle befindis, menn ther thuert emod miente, at thend dom,
forne Peder Thwille hagde forhuerffuet schulle findes falscheligen
at were forhuerffuet och wretferdeligen at were vdgiffuet, som hand formiente
sig at wille beuisze, och berette, at ther schulle vere en, kallis rige Toston,
huis arffuinge hand och hans foreldre ware, huelcken rige Tosten schulle eblandt
andet gotz, hand och hans syster hagde, ochsaa hafft gotz vdj Romszdalen och
tber theroffuer en ombotzmand boende paa forne Mielwe widt naffn
Anders Bardtsen, som hagde alle hans odals breffue hoesz sig, huelcken epther
Tostens dødt vndtrøcket breffuene och gotzet vnder sig och epther hand och
hans medarffuinge var bleffuet ther til arffue, hagde the hagt en langsomelig
thrette, saa the thit och offte hagde werit herom vdj rette bode vdj Bergen och
vdj Trundhiem, och ther paa først fremlagde en pergamendtz dom, vdj Trundhiem
aar 1573 paa Trundhiems raadstuffue vdtgiffuet, vdj huelcken forne dom alt rige
Tostenns gotz, boede løst och fast, er hannom och hanns brødere tildømpt, och
Oluff Olszen, forne Jngeboris affgangene hosbund, widt sin ædt at
andthuorde hannom alle huis odels breffue, thennom tilkomer, eller ocb møde vdj
Bergenn til stj Oluffs dag nest komendis vden ald forhaling. Jtem enn papirs
dom, till Bergen aar 1574 thend 19 augustj vdgiffuet, vdj huelcken forne
Jngeboris breffue er fundet logligen och retteligen at were offuersehede och er
tildømpt til neste epfherkomendis stj. Olaj dag at føre forne
odals breffue thilstede eller giøre sin eed sielff thridie, at hannd thennom
ickj haffuer eller widt, huort the ere hen komenn, och tha at staa til rette,
for huis hand same gotz brugt haffuer, och Oluff Olszen tha at rnøde med huisz
breffue och beuiszning, som hand best bekome kand och hand same gotz med
forsuare will. Jtem ther nest vdj rette lagde en pergamentz dom, paa Bergenn
raadstuffue aar 1576 thend 19 augustj vdgiffuet, liudendis, at forne
Engelbret Olszen och hans brødere epther thenne dag frelszeligenn schulle
haffue, nyde, bruge och beholde forne Mielwe med sagmølle och alt anndet, som
ther tilligger och liggit haffuer, frie och frelst nu strax anname med thet ene
aarsz landskylde, som tha tilfalt, siden schal forne Niels
Aszgudtzsenn, som tha war forne Jngeborgis suager och tha
fuldmechtige, eller hans medarffuinge till stj. Olai rigs [dvs. konges] dag ther
nest epther komendis worder, nicd allo huisz brolTue och bcuisz, thc ondnu vdj
tbend sag bekomme kundo, emod forne sin wederparter eller aldrig haffuer thet
maall miere opreist, och thil same tidt schall forne Niels paa forne
Oluffs wegne were plictug at giøre sin eedt, sielff thredie, for thet hoffuet
breff, at thet ickj er hannom witterlig forekommit eller fohollis vdj nogne
maade, epther som same dome och breffue vdj sig sielffuer wider formelder. och
her hoes berette forne Engelbret, at ennddog hand saaledis thit och
offte haffuer steffnt forne sin wederpart vdj rette och fangit dom
for sig, saa Mielwe och Mielwe gotz er hannom bleffuen tildømpt, haffuer the
ligeueell thesz wannsiet brugt och forhollet hannom same Melwe och Melwe gotz
fore emod same hans domme och rettighedt, huorfor hand haffuer werit fororsaagit
same sag at jndsteffne for kon. may: forordnne[de] fuldmechtige, raad och goede
mend, som seniste holt retterthing her vdj Opslo och tha er ochsaa her hannom
same Mielwe och Mielwe gotz bleffuet tildømpt och ther paa haffuer fram lagt en
papirs dom her ydj Opsloe thend 25 julij aar 1578 vdgiffuet[1],
som erliig och welbiurdige mend Biørn Andersen til Stienholt, høffuetzmand paa
Aaelborighus, med the anndre goede mend kon. may: tilforordnede fuldmechtige och
lagmendene, som tha haffuer werit her tilstede, dømpt haffuer, liudendis vdj
sin miening, at the haffue widt mact dømpt forne dom, som goede
mend och lagmend dømpt haffuer paa Bergen raadhus, end til thend med nøgaetige
breff och segel kannd rygges, och forne Engelbret at nyde och følge
saa møgit gotz, som same dom omformelder, och huem same gotz haffuer och hannom
emod same dom fore forholder, schal oplegge och betale ald opbørszel och schade
fang, som opborit er, siden same dom er gangit och vdgiffuet, och kongen 4 m.$
vdj dom roff, epther som same dom vdj sig sielffuer formelder. Och her hoesz
berette forne Engelbret, at strax epther hand epther forne
doms liudelsze forne gotz hagde jndbekrefftiget, tha schal forne
Peder Thwille strax, epther at forne kong. may: fuldmechtige war
dragit her aff rigit, haffue vnderstaaet sig och ladet sig tilbeweige och paa
forne gotz ført hannom thrette emod forne hans doms liudelsze och
steffnet bannom for forne lagrettis mend, och ther bekommit aff the
fatige sempel mend thend dom, hannd nu vdj rette lagde, som er lige emod kong.
may: fuldmechtiges dom och anndre hans domme och breffue, och thet formedelst
nogen falsche prob, breffue och berettning, hand same lagrettis mend med haffuer
forført, med huelcken lagrettismendtz dom hand siden med wold och welde emod
kong. may: fuldmechtiges dom och anndre hans domme haffuer paa forne
Mielwe jndfløt och vdiaget hans landboe aff forne Mielwe och end
tha giordt thet, som werre war, epther som hand hagde spurdt, siden hand kom
hidt, at hand haffuer forne hans landboe drept och ehiel slagit, huor for hand
hagde werit fororsagit, tha hand hørde, at kong may: fuldmechtige war
forwentendis at skulle kommit op till Bergen, at thage steffning offuer forne
Peder Thwille och same lagrettis mend, ther same dom dømpt hagde, epther som
hand thet och endnu vdj aar giordt haffuer, at hand emod slig hans falsche
practicker, wold och welde motte och kunde enn gang for alle befries. Men tha
hand hørde, at thet war affslagit, saa at kong. may: fulmechtige ickj paa thend
tidt kom didt op och same steffninger liude ickj vden aleniste, at the schulle
møde for thennom, haffuer hannd och med thennom bleffuet tilbage, och formiente,
thet ickj war fornøden epther slig leilighed ther at møde, men nu epther thj
hannd hørde, at kong. may: fuldmechtige vare hidt ankomit, tha var hand boede
epther forne Peder Thwilles steffning och sin egen steffning møt
her och gierne wille nyde och vndgielcle, huisz therom loug och ret kand findis,
och ther lioes begierede, att forlie Peder Thwille motte fremlegge huis breffue,
ther hannd hagde paa forns Mielwe och Mielwe gotz, liuor med liand paa forne
Jnngeborig wegnne for-miente, hinder ther til at haffue rettighedt, och som
hannd for forne laugrettes mend hagde hagt vdj rette- Tha fremlagde forne Peder
Thwille nogen gamble pergamendtz breffue, lmor til forno Engelbret suarede och
begierede, at wij same breffue grandgiffueligen wille offuersehe, thj hand
formiente, the schulle findis at were for falschet. Tha fliteligen egienem saa
wij same breffue. Tha befandtz ther en aff thennom, som klarligen war kiennd at
haffue werit raderit vd hen widt en halff linie vdj och egienn jndschreffuet
andet vdj thet stedt. Thj bleff forne breffue strax thagne for
retten och bleff jndlagt vdj en eske, som thilforrme war for seglet nogre andre
breffue vdj, som ocli tilfornne fordom haffuer werit actet vnøgactig vdj same
sag, och med erliig och welbyrdig mandtz welbyrdige mandtz Luduig Muncks til
Nørlund, statholder her vdj Norge, hans segel bleff same eske egienn med
forseglede. Men forne Peder Thwille vndskyllede sig hart, at hannd
same breffue ickj hagdo forfalschet eJler ladet forfalsche, eye heller wiste,
huem thet giordt hagde, eller och wiste, at the ware falsche.Huor
til forne Engelbret suarode och miente, at hand sine breffue ickj hagde borit
vdj rette, for hand wille thabe medt thennom, men for hand wille haffue
forwildet hannom hans retferdige sag fore och wundet hannom hans rette odels
gotz och eindom fran ther med, epther som hand och ther til hagde ladet sig
leige och kiøbe, huelcket forne Peder Thwille hart benectede sig
jntet ther for at haffue bekomet eller schulle haffue, dog forne
Engelbret miente, thet anderledis skulle befindis, och satte forne
Engelbret wel vdj alle rette, om hannd ickj fandis forne Jngeborig
Byrgisdater och hinndis hosbund logligen och rettferdeligenn at haffue steffnit
saa well som forne Peder Thwille och ther till at haffue hagt goed
foige och ret, och om huisz domme hand vdj same sag forhuerffuet haffuer, ickj
fandis logligen at were dømpt och forhuerffuet och burde widt macht at bliffue,
och om bannd jo ickj epther forne doms liudelsze burde paa sine egne
och sine medarffuingers wegne forne Mielwe och Mielwe gotz angerløsz
at nyde, bruge och beholde thil thennom och thieris arffuinge, och om forne
Peder Thwille ickj ther med hagde giort wret, at hannd ther emodt paa same
Mielwe och Mielwe gotz hagde ført hannom thrette och giordt hannom hinder och
forfanng och ther paa emod hans wilge och minde jndfløt, hannom thet forholdet
fore och hans landbo wforrettet, drebt och ihielslagit och bør ther for at
stande hannom til rette. Sameledis om thend dom, forne Peder Thwille
forhuerffuet haffuer och forne laugrettismend hannom forne Mielwe och
Mielwe gotz paa Jngeboris Byrgesdaters wegnne tildømpt haffuer, jo ickj findis
wretferdeligenn och wlogligcn forhuerffuet och dømpt at were, och the for same
thieris dom jo bør feld at were eller ickj. Thisligeste om forne
Peder Thwille, som saaledis befindis forne falsche breffue at haffue
borit vdj rette och ochsaa epther thennom forhuerffuet dom och saaledis med
thennom wille tilsnige sig hans rette odel emod hans nøgactig dome ocli breffue
och med thennom sig thet vdj saa maade tilwinde, om hand ther med och ickj
haffuer giordt wret och bør ther for en falschener at were, med flere ordt och
thale, thennom ther om emellom løb. Tha epther tillthale, giensuar, breffuc och
beuiszning och sagszens leilighedt bleff saa for rette affsagt, at wij vdj jngen
maade wiste thend dom at kunnde forendrc eller einod at sige, som kong. may:
raad och fuldmechtige mod flere gode mend och lagmend dømpt haffuor, men thend
widt sin fulde
macf at bliffue och same Melwe och Melwe gotzs epther forne doms och
anndre Engelbredtz breffués liudelsze forne Engelbret och hans medarffuinge for
thieris rette odall och eiendom at følge och forne Peder Thwille at
haffue giordt wret vdj thet hannd hannom paa forne gaardt och gotz
haffuer ført tlirette och giordt hannom forhindrinng och forfanng och emod hans
wilge jndfløt och hans landbo, ther vdj boendis war, wforrettet och hannom ther
fore at staa hannom thill rette epther lagmandtz och 6 mendtz dom, som thet sig
bør epther laugenn, och thennd dom, som forne Peder Thwille aff forne
laugrettismend forhuerffuet haffuer emod kong. may: fuldmechtige, raadte och
goede mendtz dom paa forne gaardt och gotz, som nu her vdj rette
lagdes, thil huelcken jnggenn aff the goede mennd, som same dom dømpt, haffuer
findet at werit steffnit och kallet, wiste wij ickj at følge eller thend at
kand komme forne Engelbret paa forne gaarde och gotz til
nogen forhindring eller schade vdj nogen maade, men were som thend aldrig dømpt,
thagit eller foihuerffurt ware. Och eptherthj forne lagrettes mend nu
ickj fandis hidt med forne dom steffnt at were, wiste wij paa thenne tidt om
thieris felding ickj at dømme, men huem ther paa skader, tha thend thennom for
thieris tilbørlige domer at jndsteffne och gaa ther om, huisz ret er. Thil
windisbyrdt haffue wij med forne goede mend och the med osz woritz
signeter her vnder trøct. Actum anno, die et loco vt supra.